The Wall-koncert i Fredericia udsolgt

18. feb. 2006 09.59

Et halvt år før The Wall-koncerten i Kastellet i Fredericia finder sted, er samtlige 3000 billetter revet væk.

Det er dog ikke selveste Pink Floyd og Roger Waters, der kommer til fæstningsbyen den 19. august - men det 10 mand store orkester The Pink Floyd Project, der vil opføre det musikalske mesterværk The Wall.

Initiativtagerne til koncerten lover en flot og enestående oplevelse med masser af lys og flot lyd. På grund af det fornemme billetsalg har der været råd til at investere i noget af det helt store udstyr hvad scene, lyd og lysshow angår.

Folk som måske ærgrer sig over ikke at have fået billet har stadig en chance for at sikre sig helt specielle VIP-billetter. Det kræver, at man deltager i en konkurrence, som man kan læse mere om på koncertens hjemmeside www.thewallifredericia.dk

Klik her og lyt til nyhedsvært Jesper Bak på Kanal 94

Klik her og læs nyheden på Kanal 94´s hjemmeside

Danmarks Radio, Kanal 94, 17. februar 2006