To venner fik en god idé
Thomas Kvist Christiansen og Carsten Linde sad over et glas vin, da de kom på idéen om at opføre The Wall på Volden. Det blev til mere end tanken, og på næste lørdag vil flere tusinde koncertgæster bedømme resultatet.
Når tonerne fra The Wall på næste lørdag flyver ud over Lillebælt, vil to mænd stå og ligne de andre fire-femtusinde tilskuere, der har løst billet til en aften i det fri med udsigt til et skræddersyet sceneshow af The Pink Floyd Project.

Måske vil de se en anelse mere nervøse og opmærksomme ud, og måske vil de på et tidspunkt i løbet af aftenen sende hinanden et indforstået nik. Men derudover vil de bare nyde koncerten, som var de to helt almindelige fredericianere i byen. Det er de ikke. Ikke i denne sammenhæng, i hvert fald.
 
Musik på dagsordenen
 
Kammeraterne Carsten Linde, 46, og Thomas Kvist Christiansen, 42, er de to, der fik idéen til hele det store arrangement. Når lørdag den 19. august oprinder, er projektet ude af deres hænder, og de kan læne sig tilbage og betragte resultatet. Andre - hovedsageligt KFUM og bandet selv - står for hele den praktiske udførelse. Men uden de to var det aldrig blevet til noget.

Tanken om at få det succesfulde kopiband til at opføre The Wall i Kastellet opstod sidste år, hvor de to venner sad med et glas hvidvin hjemme hos Carsten. Kvinderne sad ude i køkkenet og snakkede, og mændene i stuen havde som sædvanlig musik og musikalske oplevelser på dagsordenen.

-Vi havde haft en succes med The Pink Floyd Project på Fredericia Teater, og det var en stor succes. Pludselig opstod idéen bare. Noget med The Wall og The Vold. Gad vide hvorfor dette ordspil ikke rigtig har fænget andre end os selv, siger Carsten Linde med et grin.
 
Snakken blev til virkeligheden
 
I modsætning til de utallige gode idéer, mænd og kvinder gennem tiden har fostret med vin og gode venners selskab, er denne tanke blevet realiseret.
-Det er helt surrealistisk, at en snak sådan en aften kan resultere i dette her. Vi glæder os jo helt vildt, siger Thomas Kvist Christiansen.

De to venner har arbejdet sammen om musik på mange forskellige måder, siden de for 16 år siden mødte hinanden. Da stod Thomas Kvist Christiansen for musikbladet Stick, som Carsten Linde var trofast læser af. Sådan mødtes de, og siden har de blandt meget andet spillet sammen i bluesbandet Kingbeez og været engagerede i musikforeningen Musik og Ungdom.

At deres hvidvinsidé om koncerten i Kastellet blev til mere end tanken, skyldes at de begge brændte for den.
 
Elsker by og musik
 
-Det var en god kombination. Thomas er fæstningsdreng og elsker, når denne by får god omtale. Og jeg er bare vild med god musik. Vi havde også den fordel, at vi begge har en vis troværdighed i byen. Blandt andet fra Det Bruunske Pakhus og fra Musik og Ungdom, hvor vi lavede meget sammen.
At overbevise andre om, at The Wall skulle sættes op i Kastellet var ikke svært. En enkelt mail til The Pink Floyd Project var nok. Kopibandet var med på den med det samme. De to arrangører oplevede også lutter interesse fra alle andre fronter. Også fra publikum, der rev billetter væk i en sådan hast, at både samarbejdspartneren KFUMs boldklub, der får del i overskuddet, og bandet selv øjnende muligheder for at øge indtjeningen. De to initiativtagere var ikke vilde med at skulle sige farvel til forestillingen om koncerten som lille og intim. Men de bøjede sig, og har nu fuldt overgivet sig til tanken om en lang scene tværs over plænen.

-Når der nu er så stor interesse. Der er sket det, at der siden vi fik idéen af en eller anden grund er kommet meget fokus på Pink Floyd. Et eksempel er Roger Waters på Roskilde Festival. Jeg tror også, det spiller ind, at det er lige netop dette værk, der bliver opført, siger Thomas Kvist Christainsen.
 
Næste år
 
Efter at de to venner har svaret på alle spørgsmål i interviewet, sidder de og kigger lidt ud over den bare mark, der kommer til at summe af liv. Så siger Carsten Linde:

-Ja, så er det jo spændende, hvad vi finder på til næste år.

-Næste år? Så langt kan jeg slet ikke tænke, lyder det fra kammeraten.

-Nej, men det kan jeg. Der er masser af idéer allerede, siger han - men holder dem dog for sig selv. Foreløbig.